Forår

 

I drivhuset forspirer vi og der dyrker vi vores vindruer, tomater og agurker. 

Her kan du se et billede med noget af forspiringen der foregår hjemme i vindueskarmen indtil frosten virkelig er holdt op, og vi kan rykke planterne og fortsætte forspiringen ude i vores lille drivhus, og til sidst plante det i jorden.

Vinteren betyder ofte at alt er dødt, men en fantastisk grøntsag du kan lade ligge i jorden og grave op når du skal bruge den, er jordskokker! Her var vi ude i december og grave dem op, der var jorden endnu ikke for hård, så det var stadig muligt at grave i den - bare husk hvor dine jordskokker er så du ikke graver forgæves.

Sommer i haven!

Så kom sommeren og nu gror alt i haven, både det vi vil dyrke og alt det vi ikke er så interesseret i, selvom vi ofte kan få noget ud af de fleste planter, så er der godt nok nogle planter vi kan blive enige om er ukrudt, og med endnu en varm sommer, med lidt mere vand, så har de haft det rimelig godt, men det har vores jordbær, tomater, agurker, salater, solsikker og vindruen i drivhuset også!

Drivhuset er jo nærmest eksploderet sammenlignet med vinterens billede og solsikkerne står på rade række, klar til solens stråler.

En af de tonsvis af agurker vores ene agurkplante gav os, det var nok til at brødføde Nina og jeg, samt svigerforældrene og trods 4 agurk glade mennesker, så kunne vi ikke følge med og endte med at hive dem med på arbejde og dele ud der også!

 

De bærbuske der har været i haven fra Ninas barndom giver stadig fantastiske bær og masser af dem, især efter vi gav dem en kærlig og tiltrængt beskæring forrige år, samt Nina fik nogle net til at holde fuglene fra dem, indtil vi selv havde fået så mange vi kunne bruge og så delte vi glædeligt med naturens dyr.

Der er to ribs buske i haven, den ene er helt almindelig størrelse, men den bagved drivhuset er simpelthen et monster og vi har aldrig kunne formå at bruge dem alle, på trods af at vi er rimelig kreative og bruger ribs i salater, laver marmelader, desserter, fryser dem ned og Nina har lavet litervis af saft - så tror næste år vi skal prøve os frem med et par liter ribs sorbet, og hvad vi ellers kan finde på.

Som de fleste drivhuse, er vi også udstyret med en smuk vindrueplante som kan give en masse nødvendig skygge, så alt ikke bliver brændt af af solens stråler. Og den giver en god del vindruer, der ender med en smuk bordeau farve, men smager utrolig surt og med kæmpe sten indeni.

Så vi laver vindrue saft og bruger det som et lækkert alkoholfri alternativ til middage eller vores årlige julefest med vennerne. Og det er vældig populært, og ikke bare for børn. Vi vasker druerne, smider dem i en kæmpe gryde med lidt vand og sukker og lader det simre langsomt, så presser jeg langsomt de øverste bær ned, så de til sidst har alle afgivet væske og smag, og smager til med lidt citron og sukker, ofte foretrækker jeg at have den så koncentreret så muligt, så jeg ikke skal have 7 flasker med vindrue saft men kan nøjes med 3-4 flasker og fortynde efter behov.

Efteråret

Kålen og porrer står flot på række i efterårs solskinnen.

Et par uger senere var porrerne blevet høje, tykke og klar til høst!

Klar til at komme hjem i gryden til en varm og dejlig efterårs suppe.

 Vinteren i Køkkenhaven

Vi har i år valgt at køre stærkt på kålen, du kan se et udvalg af vores kål fra haven på de følgende billeder. 

Men vi har også været glade for en masse jordskokker og porrer - som virkelig har smagt af meget mere end selv de økologiske vi har købt, så det skal vi fortsætte med næste år!

 

Her kan du se et lille overblik af kålen der inkluderer grønkål, spidskål, rødkål, palmekål og hvidkål.

Rødkålen har det godt og spidskålen kæmper videre trods voldsomme snegle og larveangreb.

 Vi høster også i haven om vinteren.
De dejlige kål sorter kan tåle køligere temperaturer, så nu er vi ude og høste lidt rosenkål.
Se med i Kokkens køkkenhave