Hummerhale Hotdogs
Skønne hotdogs med hummerhaler, tartar sauce og rød skovsyre, der er perfekt som en luksus frokost eller aftensmad.
Serverer 2 personer Tilberedningstid 15 minutter Ingredienser 14 stk. hummerhaler 4 hotdog brød 1 spsk. smør ½ agurk tartar sauce rød skovsyre 1 lime |
Tilberedning Start med at tænde din ovn på 200 grader, så den er klar til dine hotdog brød. Pil dine jomfruhummerhaler, husk at forsigtigt pille tarmen med ud. Læg dine hotdogbrød i den forvarmet ovn. Steg jomfruhummerhalerne på en varm pande med smør, ved høj varme. Det tager omkring 2-4 minutter, kommer an på tykkelsen af dine hummerhaler. De skal være faste i kødet når de er tilberedt. Når du har stegt dem så lad dem stå og trække lidt. Tag dine hotdog brød ud af ovnen og skær dem på langs. Snit agurken i fine små tern, og begynd nu at samle dine hotdogs. Start med tartar sauce i bunden, læg 3-4 jomfruhummerhaler på og drys med agurktern, lidt ekstra tartar sauce, pynt af med rød skovsyre og server med frisk skåret lime. |